My heading is awesome

TENTHREDFEATHERS

Navn:
Nick: TetheredFeathers 
Rigger: Emil 
Model (bunny): Mette 

Hvem er i?:
Bag vores nick, TetheredFeathers, står vi, Emil og Mette. Vi har dannet par i 22 år, og for halvandet år siden tabte vi vores hjerter til reb, som vi har dyrket, øvet og udviklet os i lige siden. Halvandet år lyder måske ikke af meget, men vi har bundet fast og konsekvent, og det sidste halve år har vi bundet dagligt. I vores egen optik er vi nybegyndere, og kun lige startet på vores rebrejse. 
 
Vi har modtaget fast undervisning i KinkClub i et år; de første otte måneder af Brian Laursen aka KnottyBear og derefter skiftende undervisere, som også underviser her på campen. Derudover har vi for nylig været på workshop i Rebstudiet, og her kommer vi til at tilbringe mere af vores tid fremover. 
 
For os er reb seksuelt og sensuelt. Vi binder for at styrke vores intimitet og vores bånd til hinanden. Her spiller kommunikation en vigtig rolle, og derfor bruger vi meget tid og øvelse på at lytte til hinanden både verbalt og nonverbalt i rebene – at lade dialogen flyde mellem os gennem rebene. 
 
Vi vil gerne nørde og gøre tingene grundigt og ordentligt. Derfor underviser vi på begynderniveau, hvor vi har et solidt fundament til at kunne tage imod helt nye rebnysgerrige og give jer en god og tryg start. 

Hvilken undervisning tilbyder i?:
Vi tilbyder undervisning til de helt nye i reb. Vi gennemgår og øver basale og fundamentale knuder og friktioner, samt nogle simple og anvendelige over- og underkropsbindinger til floorplay og bedroomplay. 
 
Hos os skelner vi mellem forskellige rum: Øverum og Legerum – og vi kommer til at undervise i begge, så man får en fornemmelse af, hvad ens tilegnede tekniske færdigheder kan bruges til i leg. Derudover vil vi have et særligt fokus på connection og kommunikation.  
 
Du får ikke så mange bindinger med hjem, men til gengæld får du nogen, du kan bruge, og øve videre på, og som du kan huske, fordi du har øvet dig. 

Har i særlige forcer indenfor reb?:
Vores forcer i reb må være connection, floorplay og bedroombondage. For os er reb seksuelt. Altid. Vi kan rigtig godt lide restriktive reb, dominans og overgivelse, og vi er selv påbegyndt vores egen spæde rejse udi semenawa, som vi kommer til at udforske meget mere den kommende tid. Slutteligt er det vigtigt for os at kunne grine sammen – også i reb. 

Har i en favorit binding?:
Lige nu er det en særlig TK, som både udfordrer og ophidser både rigger og bunny. 

Hvad synes i er den vigtigste ting for at få/give en god reboplevelse?:
For os er det, som tidligere nævnt, vigtigt at skelne mellem øverum og legerum. Det kræver tekniske færdigheder og øvelse at kunne binde, og det er hele forudsætningen for, at man kan begynde at lege med reb. Når vi skiller øvelse og leg ad, kan vi lettere få gode oplevelser i begyndelsen. 
 
Her spiller forventningsafstemning også en stor rolle. Rebene har et enormt potentiale for at skabe intime og udviklende oplevelser, men det kræver, at man forventningsafstemmer, og at man accepterer, at man ikke kan binde godt i starten. Det kræver øvelse, øvelse og mere øvelse. Når begge parter er med på, at tålmodighed og proces er lige så vigtigt eller måske endda endnu vigtigere end selve målet, så kan man allerede fra start få gode reboplevelser sammen. 


TetheredFeathers underviser på begyndersporet.