FOXYLOCK & GISELLE_DK


Navn:
Rigger: Rikke/FoxyLock
Model: Anja/Giselle_dk
Hvem er i?
Rikke/FoxyLock
Jeg begyndte i rebverdenen som model i 2013 og startede året efter også som rigger. Erfaring fra begge sider af rebet har givet mig en solid og nuanceret forståelse for, hvordan reb påvirker både krop, psyke og relationen mellem to mennesker. De seneste fire år har jeg haft særligt fokus på semenawa-delen af rebverdenen, primært som model, hvor intensitet og overgivelse spiller en central rolle. De erfaringer tager jeg med mig ind i mit arbejde som rigger. Jeg er ikke låst i én bestemt stilart, men henter inspiration fra de mange dygtige riggere og modeller, jeg har mødt gennem deltagelse i både nationale og internationale workshops. For mig er reb sensuelt og/eller seksuelt. Det er ikke en koreograferet praksis eller en form for yoga, men noget, der opstår i mødet mellem min partner og mig. Jeg binder primært på kvinder og holder af at skabe rum, hvor de kan føle sig feminine, sexede, sete og udholdenhed. Rebet bliver et fælles sprog, hvor lyst og intensitet kan eksistere side om side med både styrke og sårbarhed.
Anja/Giselle_dk:
Jeg har været model i reb siden 2018 og har bundet med mange forskellige riggere, hvilket har givet mig en bred erfaring og et stærkt perspektiv fra modelsiden. Når jeg bliver bundet, går jeg helhjertet ind i processen med nærvær, tillid og nysgerrighed. Jeg har gennem flere år fungeret som undervisningsmodel og har stor erfaring med at støtte modeller i deres møde med reb. I undervisningen lægger jeg vægt på leg og læring og bidrager med min viden om kommunikation, tillid og smertehåndtering. Jeg er optaget af at skabe et rum, hvor modeller trygt kan udforske både sårbarhed og modstand, og hvor dynamikken mellem rigger og model kan udfolde sig ærligt og autentisk. Som par
Vores fælles tilgang til reb er ikke bundet til en fast ryū, men trækker på inspiration fra flere stilarter. Det giver fleksibilitet og plads til individuelle udtryk – både i undervisningen og i det praktiske reb. Vi har bundet sammen gennem mange år, både løst og fast, og deler en stor gensidig respekt og forståelse for hinandens evner i reb. Samarbejdet bygger på tillid, åben kommunikation og fælles værdier omkring læring og sikkerhed.
Vi underviser begge til daglig i Kinbaku Nexus ved Aarhus.
Har i særlige forcer indenfor reb?
Modelarbejde og nonverbal kommunikation
Intentionen med at binde og blive bundet
Transitions og flow Semenawa
Har i en favoritbinding?
Rikke: Alle bindinger hvor modeller udfordres på vejrtrækning.
Anja: TK samt alle bindinger der presser styrke, smidighed og vejrtrækning.
Hvad synes i er den vigtigste ting for at få/give en god reboplevelse?
En god reboplevelse kræver mere end lyst og intention – den kræver overskud. Før en rigger reelt kan se sin model og aflæse kroppen, reaktionerne og det nonverbale sprog, skal teknikken sidde så sikkert, at den ikke fylder alt. Binder man på sin maksimale tekniske kunnen, går opmærksomheden let til friktioner, linjer og næste skridt, og blikket for modellen forsvinder. Når teknikken derimod er integreret, opstår der plads. Plads til at se vejrtrækningen ændre sig, mærke spænding og overgivelse, justere tempo og intention – og faktisk være i relationen frem for kun i rebet. For os opstår den gode reboplevelse i netop det rum, hvor riggeren har overskud til at kigge på sin model i stedet for på rebet, og hvor modellen tør give sig hen, fordi hun finder tryghed i bindingerne og føler sig set og forstået – ikke bare fysisk, men også mentalt.
Foxylock og Giselle_DK kommer til at underviser på alle 3 niveauer.
WORKSHOPS
WORKSHOP 1 (Advanced)
Kort navn på workshoppen:
Advanced Breathplay
Beskriv kort hvad deltageren kan forvente:
I denne workshop arbejder vi med at udfordre modellens vejrtrækning gennem reb, kropspositioner og forskellige hjælpemidler.
Vi vil arbejde med 2 legende øvelser, hvor vi undersøger forskellige mekanismer, der kan påvirke eller begrænse modellens vejrtrækning. Det kan være gennem positioner, tryk eller andre teknikker, som ændrer modellens mulighed for at trække vejret frit.
Formålet er at undersøge, hvordan vejrtrækning kan bruges som et intenst og kontrolleret element i en reb-session.
Beskriv kort hvad i forventer af deltageren:
Workshoppen er for deltagere på advanced niveau.
Rigger skal kunne:
tilpasse bindinger til modellens krop og begrænsninger
Modeller skal have god kropsforståelse og være komfortable med intense positioner og midlertidigt begrænset vejrtrækning.
Udstyr:
Minimum 8 reb.
Godt at vide:
Workshoppen kan være både fysisk og mentalt intens for modeller.
God kommunikation mellem rigger og model er afgørende.
WORKSHOP 2 (Øvet)
Kort navn på workshoppen:
Hashira Semisuspension
Beskriv kort hvad deltageren kan forvente:
Denne workshop er en introduktion til hashira semisuspensions.
De vertikale bjælker bliver lærredet for vores reb, og hashira åbner nogle helt særlige muligheder for udfoldelse i bindingerne. I stedet for at arbejde fra et loftspunkt giver hashira mulighed for andre vinkler, spændinger og dynamikker mellem rigger, model og reb.
Vi gennemgår blandt andet, hvordan man laver et sikkert ophængspunkt på en hashira, og hvordan man kan arbejde kreativt med den på semisuspension niveau. Workshoppen vil bestå af både tekniske gennemgange og legende udforskning af positioner og muligheder.
Beskriv kort hvad i forventer af deltageren:
Deltagerne skal være på øvet niveau.
Rigger skal kunne:
– Binde en stabil overkropsbinding
– Lave en velfungerende futomomo
– Arbejde sikkert på semisuspension niveau
Der vil ikke blive undervist i grundlæggende bindinger.
Udstyr:
Minimum 8 reb
Medbring 3 karabiner.
Godt at vide:
Workshoppen foregår på semisuspension niveau og involverer arbejde op ad en vertikal struktur (hashira).
WORKSHOP 3 (Begynder)
Kort navn på workshoppen:
(Sadistic) Communication in Ropes
Beskriv kort hvad deltageren kan forvente:
Hvor god er du til at læse kropssprog – især når din partner virkelig bliver udfordret?
I denne workshop arbejder vi med sadistisk reb. Bindingerne vi laver er ikke søde eller komfortable – de er designet til at presse modellen fysisk og mentalt. Det er bindinger, som for de fleste modeller giver sved på panden og en tydelig kropslig respons.
Når vi arbejder med denne type reb, bliver nonverbal kommunikation helt afgørende. Små ændringer i vejrtrækning, spænding i kroppen eller bevægelse i skuldrene fortæller os meget om, hvordan modellen har det i situationen.
Workshoppen fokuserer derfor på samspillet mellem rigger og model i intense øjeblikke. Vi arbejder med en række simple, men effektive og smertefulde bindinger, hvor vi undersøger, hvordan vi kan læse, forstå og reagere på modellens signaler – også når ordene forsvinder.
Bindingerne er teknisk tilgængelige, men fysisk udfordrende.
Beskriv kort hvad i forventer af deltageren:
Der kræves ingen forudgående erfaring. Workshoppen er for begyndere, og alle teknikker gennemgås fra bunden.
Det vigtigste er nysgerrighed og respekt for både egne og partnerens grænser.
Modeller skal være indstillet på at arbejde med smerte og intensitet.
Udstyr:
Minimum 6–8 reb anbefales.
Godt at vide:
Workshoppen indeholder smertefulde bindinger.
Modeller skal være komfortable med fysisk udfordrende positioner og tydelig intensitet i rebene.
